Kedler og ovne Prøvestationen Forbrugerinformation Fabrikantinformation English version
Typegodkendte fyringsanlæg
Forside
Søgning
Beregning
Vejledning
Vis hele listen

Vejledning til oversigten

Denne oversigt, som udgives af Teknologisk Institut i samarbejde med Energistyrelsen, omfatter typegodkendte centralvarmekedler til faste biobrændsler. Grundlaget for typegodkendelsen er den fælleseuropæiske standard DS/EN303-5 samt PrEN303-5. Godkendelsen er frivillig.

Listen tilgås via en søgeside, hvor du vælger brændsel og/eller ydelsesområde. Der er også mulighed for at få en vejledende beregning af ydelsesområdet.

Listen har i alt 10 kolonner. Hver kolonneoverskrift rummer en sorteringsfunktion, så du fx kan sortere efter brændsel, ydelse eller alfabetisk. Man kan desuden vælge/fravælge de enkelte anlæg.

Kolonne 1) Prøvningsrapportens nummer er et referencenummer, som bruges til identifikation af typegodkendelsen.

Kolonne 2) Fabrikantnavnet angives på kort form. Ved at klikke på fabrikantnavnet fås en side med detaljerede kontaktoplysninger samt link til fabrikantens egen hjemmeside. Spørgsmål om de enkelte anlæg stilles direkte til fabrikanten.

Kolonne 3) Anlægstypen angives som det prøvede anlæg i netop den variant, som blev typeprøvet. Ved at klikke på anlægstypen fås en ny side med fotos/tegninger af anlægget samt mere detaljerede oplysninger. Kun det prøvede anlæg vil fremgå af listen, dvs. forskellige magasinstørrelser o.lign. er ikke medtaget. Fabrikanten kan oplyse, om der findes andre varianter.

Kolonne 4) Her angives det anvendte testbrændsel. I parentes får man oplyst, om anlægget er godkendt til andre brændselstyper. Ved prøvning med korn tillades det at iblande 1% foderkridt i brændslet. Dette sker for at modvirke slaggedannelser. Anlæg, som er godkendt til korn, vil ofte være anvendelige til andre typer brændsel såsom skaller, kerner, frø mv. Vær dog opmærksom på garantibetingelserne, hvis sådanne alternative brændsler vælges. Vær også opmærksom på, at mange automatiske anlæg kan håndfyres med fx pejsebrænde, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er godkendt hertil. Det kan i nogle tilfælde være direkte ulovligt at håndfyre i et sådant anlæg.

Bemærk at det er ulovligt at brænde affald uden særlig miljøtilladelse.

Kolonne 5) Ydelsesområdet angives som laveste samt højeste ydelse i kW. Under prøvningen er det kontrolleret, at både højeste og laveste ydelse kan opretholdes problemfrit. Automatiske fyringsanlæg kan også gå i tomgang (ydelse=0 kW), men prøvningen omfatter ikke denne tilstand. Lange perioder i tomgang er som regel uøkonomisk og bør derfor undgås. Dette gøres først og fremmest ved at vælge et ydelsesområde, der passer til husets behov. Det er vigtigt, at ydelsen på anlægget ikke er for høj i forhold til husets behov. Fabrikanten eller KSO-installatøren kan give yderligere oplysninger.


Kolonne 6) Røgtemperatur angiver røggastemperaturen i °C ved højeste og laveste ydelse. Moderne kedler har ofte en lav røgtemperatur, for at opnå en høj virkningsgrad. Disse anlæg er markeret med et udråbstegn (!) ud for den oplyste røggastemperatur.

Bemærk at anlæg med lav røgtemperatur kun bør monteres på skorstene, som er egnede til lav røgtemperatur.

Hvis man monterer en højeffektiv kedel på en ældre skorsten, kan man risikere problemer med bl.a. løbesod. Det vil derfor i nogle tilfælde være nødvendigt at udskifte skorstenen for at få det fulde udbytte af den nye kedel.

Hvis det ikke er muligt at skifte eller forbedre skorstenen, må kedlen omstilles til at køre på den gamle skorsten. Dette kan lade sig gøre i de fleste tilfælde, men det betyder at kedlen ikke kan opnå sin optimale virkningsgrad.

Man må altså være indstillet på, at det koster noget at bruge en ældre skorsten. Skorstensfejeren, kedelleverandøren eller den lokale KSO-installatør kan give yderligere oplysninger om brug af ældre skorstene samt mulighederne for at forbedre en eksisterende skorsten.


Kolonne 7) Energiindeks beregnes ud fra nominel ydelse, laveste ydelse, nominel virkningsgrad og virkningsgrad ved laveste ydelse. Skalaen går fra A til F og beregnes som vist nedenfor. Alle anlæg på listen har en tilfredsstillende virkningsgrad vurderet ud fra gældende normer. Et F er derfor ikke ensbetydende med at anlægget dårligt, men blot at der findes anlæg med endnu højere effektivitet.

Kolonne 8) Miljøindeks beregnes ud fra kulilten (CO) ved højeste og laveste ydelse (tallene lægges sammen). Miljøindekset er et udtryk for hvor rent anlægget forbrænder under afprøvning i laboratoriet, hvor der er ideelle skorstensforhold og brændsel af bedste kvalitet. Under mere vanskelige forhold vil forbrændingens renhed ofte ændre sig. Det er derfor vigtigt at anlægget bliver korrekt justeret og vedligeholdt. Typeafprøvningen er ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor robust anlægget er overfor svingende brændselskvalitet. Alle anlæg på listen har en tilfredsstillende forbrænding vurderet ud fra gældende normer. Et F er derfor ikke ensbetydende med, at anlægget er dårligt, men blot at der findes anlæg med endnu renere forbrænding.

Kolonne 9) "Elforbrug" angiver det af fabrikanten oplyste elforbrug i Watt under drift ved maksimal varmeydelse.

Kolonne 10) "Vælg" giver brugeren mulighed for at udvælge de mest interessante anlæg. Tryk på knappen " Vis markerede anlæg" øverste til venstre for at vise de markerede anlæg.

Til startside